Er du på udkig efter en løbecykel til det lille barn? Måske leder du efter en god gaveidé til den 1-årige? Her er en løbecykel noget der vil hitte hos de fleste små drenge og piger.
Et rigtig godt bud på barnets første løbecykel, er Pukys mindste model “Pukylino” også kaldet en skubbecykel, da barnet i denne alder ikke ligefrem løber endnu.

Puky er et tysk mærke, der laver børnecykler i forskellige størrelser og er især kendt for deres gode og holdbare kvalitet. Vores Pukylino er 4 år gammel, og gået i arv til lillesøster, og den er stadig så god som ny!
Pukylino har som den eneste af Pukys cykler fire hjul. Derfor egner den sig til børn allerede fra ca. 1-års alderen, eller når barnet er ca. 75 cm høj.
Det eneste krav for at barnet kan bruge cyklen, er at det kan nå jorden med begge ben.
Kan Pukylino Løbecykel anbefales?
Det korte svar: Ja. Pukylino er en utrolig holdbar kvalitets løbecykel til de mindste, og et rigtig fornuftligt valg når dit barn skal have den første løbecykel.
Vores søn fik en Pukylino da han var lige over 1 år gammel. Han har altid været under gennemsnittet højdemæssigt, så han kunne først passe den da han var omkring 13-14 måneder.
Udover Pukylionen fik han også en Wheely Bug Bi (lille model) i julegave da han var knap 1 år, men den fangede ham desværre ikke.

Han havde i samme alder også en Play 2 Learn gåbil, som var et kæmpe hit og stadig bruges den dag i dag, 3 år senere. Ulempen ved denne er dog at den ikke kan bruges udendørs som løbecyklen kan.
Pukylino Løbecykel Fordele
- Stabil og nem at holde balancen på, da den har 4 hjul.
- Egner sig til børn allerede fra 1-års alderen eller fra ca. 75 cm høj.
- Træner barnets balance og motorik.
- Støjsvage og punkterfrie hjul så den kan bruges både inde og ude.
- Fås i mange farver: Pink, lyserød, lyseblå, grå, grøn
- 5 års garanti ved online registrering
- Nem at sælge videre efter brug da kvaliteten er så god.
Det bedste ved Pukylino Løbecykel er at sikkerheden er i top, cyklen er meget stabil og svær at vælte på. Derudover er både sæde og håndtag er behagelige for barnet at bruge.
Cyklen kan tages i brug allerede før barnet har lært at gå, og barnets motoriske færdigheder og balance trænes og styrkes ved brug af Pukylinoen.
De fleste børn vil elske at kunne komme frem på en helt ny måde, og træner deres bevægelser både ved at stige af og på cyklen, skubbe sig fremad, styre cyklen eller måske bakke en tur baglæns.
Cyklen fylder og vejer ikke meget (ca. 2,5 kg) , og den kræver intet vedligeholdelse andet end en fugtig klud i ny og næ.
Der kan købes ekstra tilbehør i form af Puky Ringklokke og Puky Taske til stel, så barnet synes den er ekstra sjov at bruge.
Pukylino Løbecykel Ulemper
- Det er begrænset hvor længe barnet kan bruge cyklen, da de fleste relativt hurtigt vil vokse sig store og dermed bedre passe en større model med 2 hjul.
Her kan du købe Pukylino Løbecykel
Pukylino Løbecykel Alder og Størrelsesguide
Anbefales fra ca. 1 år eller ved en højde på 75 cm.
Kan bruges så længe barnet synes den er sjov, dog har den en max belastning på 20 kg.